Baggrunden for SACRE

Udgangspunktet: Et kritisk, konstruktivt og bæredygtigt samfundsperspektiv mobiliseret af kunsten

Der findes mange mennesker i vort land, som gerne vil bevare, forny og styrke den gode danske samfundskultur. Vi har over 150 år skabt et socialt fællesskab, der bygger på grundlæggende bæredygtige demokratiske værdier såsom ytringsfrihed, økonomisk lighed, stabil velfærd, fælles samfundsansvar og en lille magtdistance fra top til bund. Dette samfundssyn fik tilført særlig kulturel kraft i Guldalderen i 1800- tallet, hvor kunstens udfoldelse gik hånd i hånd med videnskabens opblomstring og den politiske og erhvervsmæssige udvikling. Denne samfundsmodel var et resultat af mange forskellige grundlæggende værdier, bl.a. nedarvet fra bondesamfundets selvstændighedskultur, fra protestantismens selvbærende nøjsomhedskultur, fra arbejderbevægelsens fælles solidaritetssyn og ikke mindst den lille stats folkelige fællesskab og sammenhold som konsekvens af presset og truslerne fra de omgivende store nationer.  Denne samskabelse af samfundet var skabt af en balanceret og bæredygtig kulturel bevægelse, båret af en række ildsjæle med forskellig baggrund, men med den samme drøm: At opretholde og genskabe et fællesskab, der kunne modstå omverdenens pres. Kunsten, videnskaben, erhvervslivet, det politiske etablissement trak her på samme hammel.

Dette blev opstarten til en samfundsmodel, som blev skabt i løbet af det følgende århundrede, og som fik stor social og kulturel betydning for vor sociale og økonomiske udvikling. Det såkaldte velfærdssamfund tog endelig form efter 2. verdenskrig, og har skabt et i social forstand sikkert og trygt sted at være for borgerne. Men denne samfundskonstruktion har også sine begrænsninger. Velfærdssamfundets materielle værdisyn og overlevelse stiller store krav til staten som det systembevarende, finansielt regulerede og stabile politiske system, som er forankret i det repræsentative demokrati. Betingelsen for velfærd, sikkerhed og stabilitet har ført til, at vi som fællesskab skal opretholde en relativt stor offentlig sektor, hvis finansielle balance stiller øgede krav til borgernes indsats gennem øget arbejde, højere produktivitet og fortsat styrkelse af den globale konkurrenceevne. På dette punkt har modellen haft svært ved at samle borgernes opbakning. Det evige pres om effektivitet og fornyelse samt kravene til borgernes præstationer, disciplinering og institutionalisering har haft alvorlige sociale og menneskelige bivirkninger i form af spændinger, stress, psykiske lidelser, mistrivsel og meningsløshed. Vi er på vej mod et fragmenteret, centralistisk og overreguleret samfund, som befinder sig under kronisk økonomisk stress, og som magteliten tror, at man kan opretholde gennem åndløs teknologi, regulering, kontrolmekanismer og tælleregimer.

Vi har på denne måde skabt et skizofrent og splittet samfund, der befinder sig i et vedvarende spændingsfelt mellem borgernes materielle velfærd og menneskers eksistentielle behov for mening, værdi, udfoldelse og udsyn. Den nedarvede og i sig selv værdibaserede samfundskultur er under nedbrydning og truer med at miste sin meningsværdi og folkelige opbakning. Vi er ved at miste vores fælles evne med at genopdage, forsvare og forankre et bæredygtigt sammenhængende fællesskab, som borgerne kan identificere sig med og føle ejerskab til, hvor mennesker kan se meningen med deres liv og kan se mulighederne for at realisere deres frihed og drømme sammen med andre.

Det er her, at betydningen af kunst og kultur bliver en vigtig skabende ressource.  Men det rejser en række store sociale udfordringer: Er kunstens kraft stærk nok til at tage højde for borgernes livsverden og bryde det institutionaliserede samfunds forhandlede orden, vanetænkning og systembevarelse? Er vores syn på kunstens samfundsrolle skabt i dialog med de mennesker, som skal bære samfundets udvikling gennem deres samfundsejerskab? Eller er kulturpolitikken blevet reduceret til en samfundsbevarende kanonisering af fortidens værdier og ikke en samfundsskabende fremtidsrettet bevægelse, der involverer borgernes medleven, kritiske sans og konstruktivt medskabende indsats?

Læs mere i den første artikel under ”Publikationer”.